|
Den
16 februar 1903 meddelte i en annonce Bryggeriet Trøjborg
at man havde overtaget Jens Skous ølforretning Expres og
at man overdragede eneforhandlingen af Trøjborgs øl
til ham. I den samme annonce takkede Jens Skou hans kunder i land
og by for udvist velvilje og håbede at samme velvilje ville
blive udvist mod ham såvel af nye som af gamle kunder.
Expres
beholdt sine etiketter og skiftede blot navnet Ceres ud med Trøjborg.
Og da forbrugere jo er vanemennesker måtte Ceres indrykke
annoncer med følgende ordlyd: Husk på, når de
forlanger Ceres-Øl at se efter om Etiketten Tydeligt bærer
navnet Ceres. NB Hr. Jens Skou har opørt at forhandle Ceres
Øl.
Men
kampen for Trøjborg var tabt, og efter godt et år tog
Jens Skou også Ny Carlsberg og Gamle Carlsbergs ølsorter
i forhandling. Trøjborg måtte i 1905 sælge til
Ceres, som straks lukkede bryggeriet og satte bygninger og maskiner
til salg. Det sidste øl lod man i øvrigt løbe
hele vejen ad Niels Juelsgade ud i Århusbugten.
Ceres
vandt ølkrigen i Århus, men havde i de fem år
tabt så mange penge at Ceres valgte ikke at fejre bryggeriets
50 års jubilæum i 1906.
|