I ølindustriens begyndelse blev øllet solgt næsten udelukkende på tønder, selvom der kendes eksempler på øl der blev tappet på flaske fra Kongens Bryghus allerede tilbage i år 1800. På kroer og skænkestuer blev øllet solgt i kander eller potter. Efterhånden blev det mere og mere almindeligt at sælge øl på flaske, og et nyt fag blev dannet: ølaftappere eller høkere som de ofte blev kaldt.

Ølaftappere fik leveret øllet på tønde, tappede det over på i flasker og kørte ud og solgte øllet. Selve øltapningen var ofte børnearbejde. Kunderne hos de første ølaftappere kendte nogen gange ikke til det bryggeri som øllet var brygget på hvis man skal dømme alene ud fra etiketterne. Her er vist en etiket fra en ølaftapper i Klærkegade i København. Selvom øletiketten ikke bærer noget bryggerinavn, kan den alligevel bestemmes som en etiket fra Marstrands Bryggeri, idet den bærer et Marstrands varemærke: Et anker.

I Nielsen var værtshusholder og høker og etablerede sin forretning i 1877. Da Bryggeriet i 1884 opkøbte Aldersro Bryggeri og derefter skiftede varemærke må etiketten være fra perioden 1877 - 1884.